Cases

__________________________________________________________

På siden findes et udpluk af projektcases med løsninger, der er udviklet i samarbejde med både systemkunder og systempartene.

Vi håber casene kan bidrage til inspiration til netop dit projekt.

 

Danfoss Nordborg L16 vareindlevering

_______________________________________________

Danfoss Power Solutions, Nordborg planlagde i 2015 at optimere deres vareindleveringsflow og havde brug for en ny løsning til hurtig og fleksibel håndtering af indkommende varer.

Hannemann Engineering ApS blev kontaktet vedrørende opgaven, der i korte træk gik ud på at udarbejde en varebufferløsning, som var stabil og simpel i forhold til deres varehusmiljø.

Målet var, at flere forskellige lastvognchauffører skulle kunne betjene anlægget. Samtidig var der også brug for en kundespecifik løsning, som også opfyldte Danfoss´ krav til håndtering af både standard europaller samt specielle Danfoss stålbunde. Både bunde og paller skulle endvidere altid orienteres således, at varens produktinformation og stregkode altid vendte ind mod truckføreren, uanset om produktet var ved påsætnings- eller aftagningsenden af linjen. 

Løsningsmulighederne blev drøftet i tæt samarbejde med Danfoss projektteamet. Teamet bestod af projektleder Michael Heiss, nogle af anlæggets kommende brugere, Danfoss vedligehold samt Danfoss sikkerhedsrepræsentanter. Den endelige løsning blev til 2 identiske pallebanelinjer opbygget af tilrettede Hannemann rullebanemoduler.

Modultilretningen består i en ændring af rulledelingen, der grundet udformningen af Danfoss stålbunde, skulle være mindre end standard. For at imødekomme Danfoss´ krav om, at produktinformationen altid skal vende ind mod truckføreren, udviklede Hannemann Engineering en dreje-/forskydebar transfervogn, der kan skifte mellem de 2 linjer efter behov. 

Vores systempartner på denne case er Trimatic Automation A/S

 


 

Kontaktoplysninger

  • Hannemann Engineering ApS
  • Ellegaardvej 16

    DK-6400 Sønderborg

    CVR: 30511816

  • Telefon: +45 74434547
  • Email: mail@hannemann-eng.com
 

Sociale links